Dit soveværelse er ikke komplet, bare fordi der står en seng. Den er måske nok det vigtigste møbel i det rum, men der skal meget mere til for at indrette et lækkert og brugbart soveværelse.
Du skal kunne sove godt i dit soveværelse. Der skal være hyggeligt og søvnvenligt. Det kan der blive med hjælp fra nogle sjove gadgets, som gør dit soveværelse personligt og hyggeligt, men også praktisk.
Sovemaske
Du bør have en sovemaske i dit soveværelse. En sovemaske er en maske til øjnene. Den blokerer for lyset, som holder dig vågen. Med en sovemaske på øjnene kan du sove bedre.
Mange mennesker er meget påvirkede af lys. Når det er lyst, kan de ikke sove. Er du en af dem, så kan du have gavn af en sovemaske. Den kan skabe mørke for dig, så du ikke vågner meget tidligt om morgenen, bare fordi solen er stået op.
Din sovemaske behøver i øvrigt ikke blive liggende i dit soveværelse. Skal du ud at rejse, kan du nemt tage den med og sove i flyet og på hotelværelset.
Bedresøvn.dk har lavet en test af sovemasker og har fundet de 10 bedste. Overvejer du en sovemaske, er det værd at kigge på deres test. Læs testen her.
Vækkeur med skyder
Skal det være lidt sjovt at blive vækket om morgenen, så kan du få dig et sjovt vækkeur. Der findes mange forskellige slags. En af de sjove er et vækkeur, som du slukker med en skyder. Når det ringer, og du lige vil have fem minutter mere, så skyder du det bare.
Det er en sjovere måde at vågne på end et helt almindeligt vækkeur, der bipper og bipper, indtil du trykker på en knap.
Et vækkeur med skyder kan også være en sjov leg, hvis du lige keder dig. Så kan du skyde løs og se, hvor god du er til at ramme.
Speciallampe
Lidt lys skal der til i soveværelset. Når du vil læse lidt om aftenen, før du lægger dig til at sove. Når du skifter til nattøj og ikke gider et helt oplyst værelse. Så er en lille lampe på natbordet god.
Der findes mange fine lamper i flotte designs. Men hvorfor ikke få en sjov lampe til dit soveværelse? Du kan få dig en lampe, der passer til din hobby eller store interesse. Fx en Harry Potter-lampe eller en lampe, der har form som en bil. Det er ikke forbeholdt børnene at have sjove lamper ved sengen. Det må du også gerne.