Fingre malet med sjove ansigter

Sjove ting at lave

Sjove oplevelser og gode minder kan du aldrig få for mange af – det gælder både for børn og voksne. Få inspiration til sjove ting at lave hjemme, ude, i tosomhed eller med børn. Find det hele online, og oplev det ude i virkeligheden alene eller sammen med andre. Det handler blot om at vælge en oplevelse eller en aktivitet, der passer til dig og dit budget blandt idéerne herunder.

Der er masser af muligheder online for at finde spil og sjove hobbyartikler til dagene derhjemme – inden døre.

Men udendørsaktiviteter, der giver sus i maven hos både voksne og børn, eller de romantiske middage eller ophold står også i kø på nettet i form af fordelagtige gavekort. Tag ud og oplev noget med ungerne offline, og skab minder for både store og små. Herunder finder du inspiration til sjove ting at lave.

Hvor finder du sjove ting at lave?

Online er ofte det nemmeste sted at finde sjove ting at lave, men det betyder ikke, at selve aktiviteten behøver at foregå online. Nettet kan du bruge til at finde inspiration til aktiviteter. Du kan købe sjove spil eller oplevelser til dig selv eller andre. Eller du kan kontakte dine nærmeste online for at arrangere næste sammenkomst eller udflugt. 

I landets store byer kan du alene eller sammen med de nærmeste besøge nogle af de mange fantastiske seværdigheder. I København er en gåtur langs Nyhavn eller en tur med kanalrundfarten aldrig kedelig. I Aarhus bør du se byen gennem regnbuens farver på toppen af kunstmuseet Aros, og i Odense kan du følge H. C. Andersens fodspor og lære noget om hans liv og færden, da han levede.

Gode idéer til sjove ting at lave

De mange forskellige forslag til, hvad du kan foretage dig af sjove ting, kan for overskuelighedens skyld inddeles i kategorierne:

  • Underholdning derhjemme
  • Aktiviteter uden for hjemmet
  • Romantik og tosomhed
  • Oplevelser med og for børn

Aktiviteter i hjemmet handler ofte om, at det er nødvendigt at have visse redskaber til at udføre aktiviteter alene eller sammen med andre. Uden for hjemmet er unikke oplevelser oplagte – og de findes til alle aldre. Romantik er aktiviteter for to, der både kan involvere mad, overnatning og udflugter. Mens sjove ting med børn som regel handler om fysiske aktiviteter på børnenes præmisser. Læs mere herunder.

Hvad kan du lave hjemme?

Spil sjove offline spil med venner, søskende eller hele familien. Quiz-spil, hvor alle kan være med, bliver aldrig kedelige og er forskellige, hver gang I spiller.

Dan hold med to eller flere personer, og konkurrér mod hinanden i spørgsmålene. Med spil som ”Hvem i dette rum”, kan I teste, hvor godt I egentlig kender hinanden. Og hvem ved, måske lærer du nye interessante ting om én nær dig.

Er du alene, kan det være sjovt at bruge tid på at sysle med en hobby. Et kit til at brygge din egen øl vil med garanti skabe glæde både undervejs, og når øllen er færdig. Og så kan du jo invitere til ølsmagning, når du er færdig med projektet. 

Sjove aktiviteter udenfor

Drømte du om en Puch Maxi som ung? Så har du chancen for at udleve din teenagedrøm for en dag med en guidet tur på Puch Maxi! Turen går gennem Thy Nationalpark, så du får både frisk luft, afprøvet følelsen af en sej Puch Maxi og én på opleveren. En sjov idé for vennegruppen eller en god far-søn-dag.

Til det større adrenalin-kick er aktiviteter uden for hjemmet som indoor skydiving måske noget for dig? Idéen er, at du oplever følelsen af at flyve ved at svæve over en ekstremt kraftig luftstrøm. Minimums-alder for deltagelse er 7 år, og personvægten må ikke overstige 120 kg. Der findes forskellige pakker, alt efter om det er første gang, du prøver det, eller om du har haft fornøjelsen tidligere.

Er det tid til lidt romantik?

Flet fingre over en god brunch, eller se hinanden dybt i øjnene ved en delikat gourmetmiddag. Det er superromantisk at spise en god bid mad og tage sig tid til at snakke sammen og nyde de mange forskellige smagsoplevelser.

Madoplevelser for to findes i alle prisklasser og både som morgenmad, brunch, frokost, kage og aftensmad. Lad ikke en travl hverdag eller et stramt budget forhindre en romantisk stund ude.

Skal middagen forlænges med overnatning er et romantisk ophold måske en sjov ting for jer at lave? Nyd en god middag, overnat, og udforsk området og naturen dagen efter med en frisk gåtur hånd i hånd. Så bliver det da ikke mere romantisk!

Find flere romantiske og sjove oplevelser for 2 lige her.

Skab sjove minder med børn

Tag på eventyrklatring med hele familien, og lad junior vise, at han tør mere end både farmand og storesøster. En dag i det fri med udfordringer og sjov for alle aldre er ideelt for familien, hvor det normalt er online aktiviteter, der fylder det meste i hverdagen. Få frisk luft, fysisk aktivitet og sjov for hele familien med en dag i trækronerne.

En tur i en forlystelsespark er naturligvis altid et hit – og glæder børn (og barnlige sjæle) i alle aldre. En hel dag afsted på forældre-barn-tur i en park, hvor alt er sjovt, skaber uforglemmelige oplevelser. En perfekt idé til dig, der har weekendbørn eller bare gerne vil opleve noget sjovt med de yngste. Vælg en park, hvor der er noget til alle aldre, eller gå efter en forlystelsespark med et tema, der interesserer særligt.

Giv en sjov oplevelse som gave

Verdens bedste gave er oplevelser og minder. Uanset hvad anledningen er, kan en oplevelsesgave være det helt rigtige til barnet, teenageren, veninden, kammeraten, kæresten, konen, far, mor eller bedste.

Oplevelser kan være planlagte af dig eller købes som færdige arrangementer på et gavekort. Den primære fordel ved at vælge en sjov oplevelse som gave er, at du glæder modtageren to gange – når gaven overrækkes, og når oplevelsen finder sted.

Lad sjove ting udgøre den perfekte gave. Tag del i oplevelsen, eller forær den til andre – alle oplevelser vil skabe minde, og minder er uvurderlige. Besøg sider som Duglemmerdetaldrig.dk eller Oplevelsesgaver.dk, og se, hvor mange forskellige muligheder der er for at glæde andre med en oplevelse.